At bo alment

t


Blanketter


Beboerdemokrati

Gode grunde til at bo alment

Et ordentligt tilbud på boligmarkedet:
Boliger til alle
Ordnede forhold
Brugsret over lejligheden
Huslejen fastsættes ud fra de faktiske omkostninger
Vedligeholdelsesplaner
Regnskab og budgetter for afdelingen
Bekvemmelighed
Tryghed
Beboerklagenævn
Ret til at andre i husstanden kan fortsætte lejemålet
 

Service:
Vicevært
Hjælp til dryppende vandhaner m.m..
Fælles arealerne ordnes
Ingen udgifter til hårde hvidevarer
Snerydning


Husorden

Pas på hinanden
Hos Bomiva er det gode naboskab vigtig, der bor mange mennesker tæt sammen i en bebyggelse og et bolig-
område. Det er derfor vigtigt, at tage hensyn til hinanden. Som naboer er man fælles om mange faciliteter, 
og alle er på mange måder afhængige af hinanden.

Derfor er det naturligt, at den enkelte afdeling har en husorden, som er skabt af beboerne selv. I afdelingens husorden 
kan du læse de fælles regler, som afdelingen har vedtaget for at passe på boligerne og de fælles arealer udenom.
Typisk er der også regler for, hvordan man tager hensyn til hinanden, f.eks. omkring husdyr, rygning, musik og motorkørsel.

På afdelingssiderne kan du finde husordenen for den enkelte afdeling


Råderet

Du må gerne ændre på din bolig
Når du bor til leje hos Bomiva, har du ret til at forbedre og/eller forandre din bolig, så den passer til dine ønsker og behov. 
Du kan foretage små justeringer eller store ændringer – det er op til dig. 

Det kaldes din råderet*

Din ret til at foretage ændringer i en almen bolig er lovbestemt, og der er tre former for råderet:
Installationsretten: Hvor du som beboer har ret til at foretage installationer som fx opvaskemaskine, vaskemaskine og parabol, 
såfremt der er kapacitet i ejendommen, men du skal selv betale udgifterne til de hårde hvidevarer og til installering.
Individuel råderet: Hvor du selv bestemmer, hvad der skal ændres, og du selv sørger for, at arbejdet bliver finansieret og udført. 
Ved forbedringer af boligen, kan du ved din fraflytning få økonomisk godtgørelse for dine dokumenterede udgifter til for-
bedringerne. Opsætning eller nedtagning af ikke-bærende vægge giver ikke ret til godtgørelse ved fraflytning.
Kollektiv råderet: Hvor der på afdelingsmødet besluttes, hvilke forbedringer beboerne skal tilbydes, og hvad rammerne
skal være, f.eks. hvor meget forbedringen maksimalt må koste.

Hver boligafdeling har sit eget udvendige råderetskatalog med muligheder og regler for netop din bolig.

HUSK at ansøge først
Inden du bruger din råderet og begynder at ændre på din bolig, skal du ansøge om det hos Bomiva. 
Det gælder også installation af hårde hvidevarer, opsætning af parabol med mere. Du skal udfylde og indsende 
et ansøgningsskema til Bomiva. Og det er vigtigt, at du ikke sætter arbejdet i gang, før du har fået svar/tilladelse.

Der skal ansøges skriftligt